Vi skal feje for egen dør!
Ja, Danmark er et dejligt lille land, men vores handlinger har stor betydning på verdensplan, når det gælder den grønne omstilling. Det handler ikke kun om vores størrelse, men om vores indvirkning, og hvorfor vi som nation skal tage bæredygtighed og miljøansvar seriøst.
Hvert år udgiver Earth Overshoot Day et diagram, der viser, hvornår et land har opbrugt deres årlige andel af naturressourcer. Dette markerer, hvornår vi har brugt mere, end planeten kan regenerere i løbet af et år.
For Danmark ligger denne dato alarmerende tidligt på året, hvilket betyder, at vi lever på lånt tid og ressourcer resten af året.
Selvom Danmark ikke kan redde verden alene, er det vigtigt at forstå, at en storby med samme indbyggertal som Danmark også skal tage den grønne omstilling til sig. Når vi ser på verdens ressourcer og CO2-udledning, viser det sig, at 20% af verdens befolkning, herunder Danmark, står for hele 80% af de globale udledninger. Det gør det klart, at også små lande som Danmark har et ansvar for at reducere vores klimaaftryk og forbrug.
At vi i Danmark agerer bæredygtigt og ansvarligt er ikke blot symbolsk. Det sender et vigtigt signal til resten af verden, og det er en del af den kollektive indsats, der er nødvendig for at tackle klimaudfordringerne. Hvert lille skridt tæller, og hvis flere lande og byer følger trop, kan vi sammen skabe en global effekt.
Kilden:
Global Footprint Network National Footprint & Biocapacity Accounts.
Vi er sociale