VSME-rapportering: En ny mulighed for SMV’er til at integrere ESG i deres forretning
Nu bliver det lidt teksttung, men ved ProLution hilser vi VSME velkommen, så hæng på, kære læser!
Med introduktionen af den frivillige bæredygtighedsrapporteringsstandard (VSME) fra EU får små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) en gylden mulighed for at skabe en struktureret og troværdig ESG-rapportering. VSME (Voluntary Sustainability and Environmental Reporting for SMEs) bygger på de europæiske bæredygtighedsrapporteringsstandarder (ESRS) og anvender samme terminologi som det omfattende CSRD-direktiv(Corporate Sustainability Reporting Directive), men er målrettet SMV’er, der ikke er børsnoterede og som ønsker en lettere tilgang til ESG-rapportering.
Hos ProLution kan vi hjælpe din virksomhed med at implementere og udføre en VSME-rapport, som opfylder de nyeste rapporteringskrav, samtidig med at den tilpasses dine forretningsbehov.
Hvem er underlagt VSME, og hvem kan frivilligt anvende det?
VSME-standarden er designet til SMV’er, der ikke er børsnoterede og derfor ikke er direkte omfattet af CSRD-kravene. Den er frivillig og er især relevant for virksomheder, der ønsker at være på forkant med bæredygtighedsrapportering og allerede oplever, at samarbejdspartnere, kunder eller investorer efterspørger ESG-data. Det kan også være, at virksomheden ønsker at styrke sin markedsposition gennem en mere formaliseret tilgang til bæredygtighed.
Hvem kan bruge VSME?
- SMV’er uden for CSRD’s lovkrav, der ønsker at integrere bæredygtighed i deres forretningsstrategi og fremtidssikre deres konkurrenceevne.
- SMV’er, der allerede har kunder og partnere, som stiller krav om ESG-rapportering og ønsker at matche deres samarbejdspartneres forventninger.
- Store virksomheder omfattet af CSRD, der ønsker at indhente ESG-data fra deres leverandører og værdikæde, og som ønsker at standardisere denne dataindsamling via VSME.
Modulerne i VSME-standarden
Den frivillige VSME-standard er opbygget af tre forskellige moduler, som kan tilpasses virksomhedens behov og rapporteringskrav:
-
Basismodul Dette modul er obligatorisk, hvis du ønsker at benytte VSME-standarden, og det giver et grundlæggende overblik over virksomhedens ESG-forhold. Det indeholder 12 nøglepunkter, herunder CO2-aftryk (Scope 1 og 2), energiforbrug, affaldshåndtering, ressourceforbrug samt sociale aspekter som arbejdsstyrkens trivsel og diversitet.
Hos ProLution hjælper vi med at indsamle og strukturere disse data, så din virksomhed får et solidt fundament for sin ESG-rapportering.
-
Narrativt modul Hvis din virksomhed allerede arbejder strategisk med bæredygtighed, eller har politikker, målsætninger og handlinger inden for ESG, kan du vælge dette modul. Det narrative modul går i dybden med virksomhedens bæredygtighedsstrategi, herunder fastlæggelse af mål for reducering af CO2-udledning, energiforbrug og affald.
Vi sikrer, at din virksomhed får udarbejdet en præcis og troværdig væsentlighedsanalyse, som danner grundlag for det narrative modul.
-
Business partner modul Dette modul er skræddersyet til virksomheder, der har finansielle samarbejdspartnere som banker, investorer eller større kunder, der efterspørger mere specifik ESG-data, herunder Scope 3-data om virksomhedens påvirkning i værdikæden.
ProLution hjælper dig med at navigere gennem disse mere komplekse krav og sikrer, at du får en rapport, der opfylder både finansielle samarbejdspartneres krav og branchestandarder.
Fordelene ved VSME-rapportering for SMV’er
1. Fremtidssikret strategi Selvom VSME er frivillig, er det en forberedelse til fremtidige krav og en investering i virksomhedens konkurrencedygtighed. Flere større virksomheder vil i stigende grad forlange ESG-data fra deres leverandører. Ved at være proaktiv i din rapportering kan din virksomhed positionere sig som en pålidelig og ansvarlig partner i værdikæden.
2. En standardiseret ramme VSME tilbyder en standardiseret ramme for ESG-rapportering, der sikrer konsistens og sammenlignelighed. Dette gør det lettere at dele data med samarbejdspartnere og investorer, og det bidrager til at opbygge troværdighed og gennemsigtighed.
3. Økonomiske fordele Ved at integrere bæredygtighed i din forretningsstrategi gennem VSME kan din virksomhed ikke kun forbedre sit omdømme, men også identificere muligheder for energioptimering, ressourcebesparelser og effektiviseringer. Det kan føre til både økonomiske besparelser og øget tiltrækningskraft over for investorer.
4. Forenklet dobbelt væsentlighedsvurdering Mens CSRD kræver en omfattende og kompleks væsentlighedsvurdering, er processen i VSME-standarden mere enkel og lettere at tilpasse SMV’ernes ressourcer. Dette gør det lettere for mindre virksomheder at komme i gang med rapporteringen uden at blive overvældet.
VSME-rapportering: En dybdegående guide til rapporteringspunkter
VSME-standarden (Voluntary Sustainability and Environmental Reporting for SMEs) er skabt for at gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder at rapportere på bæredygtighed på en struktureret og ensartet måde. Rapporteringen dækker både basale miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold samt mere avancerede data, afhængigt af hvilken modulopbygning virksomheden vælger. Hos ProLution hjælper vi virksomheder med at navigere gennem disse krav, så de kan opfylde deres samarbejdspartneres og investorers forventninger.
Herunder følger en detaljeret beskrivelse af rapporteringspunkterne i de tre hovedmoduler: Basismodul, Narrativt modulog Business Partner-modul.
Basismodul: De 12 overordnede oplysningspunkter
Dette modul indeholder de mest grundlæggende ESG-data, som en virksomhed skal rapportere for at opfylde VSME-standarden. Oplysningspunkterne i basismodulet er afgørende for at sikre, at din virksomhed opfylder de krav, som samarbejdspartnere og investorer stiller.
-
B1 – Grundlag for udarbejdelsen
- Virksomheden skal beskrive, hvad der danner grundlaget for ESG-rapporteringen, herunder hvilke data og metoder, der er anvendt, samt hvordan rapporteringen er struktureret.
-
B2 – Praksis for omstilling til en mere bæredygtig økonomi
- Her rapporteres virksomhedens overordnede strategi for omstilling til en mere bæredygtig økonomi, herunder konkrete handlinger og initiativer for at reducere miljøpåvirkning.
-
B3 – Energi og CO₂e-udledning
- Energiforbrug og CO₂e-udledninger (Scope 1 og 2) skal rapporteres. Virksomheden skal oplyse om både det direkte og indirekte energiforbrug samt de dertil hørende emissioner.
-
B4 – Forurening af luft, vand og jord
- Oplysninger om eventuel forurening af miljøet, som virksomheden er ansvarlig for, herunder emissioner til luft, vandudledninger og jordforurening.
-
B5 – Biodiversitet
- Dette punkt fokuserer på, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker biodiversiteten, herunder tiltag til at beskytte truede arter og bevare naturressourcer.
-
B6 – Vand
- Her rapporteres virksomhedens vandforbrug og vandhåndtering, herunder foranstaltninger til at reducere vandforbruget og beskytte vandressourcer.
-
B7 – Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
- Dette punkt omhandler virksomhedens ressourceforbrug og tiltag for at implementere cirkulære principper, såsom genanvendelse af materialer og effektiv affaldshåndtering.
-
B8 – Egen arbejdsstyrke: Generelle karakteristika
- Virksomheden skal rapportere data om arbejdsstyrken, herunder antal medarbejdere, ansættelsestyper (faste, midlertidige, deltidsansatte), og kønsfordeling.
-
B9 – Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed
- Dette punkt dækker virksomhedens politikker og praksis for at sikre medarbejdernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder oplysninger om arbejdsulykker.
-
B10 – Egen arbejdsstyrke: Vederlag, overenskomster og uddannelse
- Virksomheden skal oplyse om aflønning, herunder lønforskelle mellem køn, overenskomster og omfanget af uddannelsesaktiviteter for medarbejderne.
-
B11 – Arbejdstagere i værdikæden, berørte samfund og forbrugere og slutbrugere
- Her rapporteres virksomhedens tiltag for at beskytte rettighederne for arbejdstagere i værdikæden samt indsats for at minimere negativ påvirkning af lokalsamfund og forbrugere.
-
B12 – Domme og bøder i forbindelse med korruption og bestikkelse
- Virksomheden skal oplyse om eventuelle sager om korruption, herunder domme og bøder, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for at forebygge fremtidige overtrædelser.
Narrativt modul: Politik, målsætninger og handlinger
Dette modul er designet til virksomheder, der ønsker at gå mere i dybden med deres bæredygtighedsarbejde, og det kræver, at virksomheden udarbejder en dobbelt væsentlighedsvurdering. Det narrative modul giver mulighed for at beskrive strategier og initiativer på bæredygtighedsområdet.
-
N1 – Strategi, forretningsmodel og bæredygtighedsrelaterede initiativer
- Her beskrives virksomhedens overordnede bæredygtighedsstrategi, forretningsmodel og de bæredygtighedsinitiativer, der er iværksat for at støtte denne strategi.
-
N2 – Væsentlige bæredygtighedsspørgsmål
- Virksomheden skal identificere og beskrive de mest væsentlige bæredygtighedsspørgsmål, som påvirker dens aktiviteter, herunder sociale, miljømæssige og governance-relaterede spørgsmål.
-
N3 – Håndtering af bæredygtighedsspørgsmål
- Dette punkt fokuserer på, hvordan virksomheden arbejder med at håndtere de identificerede bæredygtighedsspørgsmål, herunder de politikker og procedurer, der er på plads.
-
N4 – Nøgleinteressenter
- Her skal virksomheden rapportere om sine nøgleinteressenter, og hvordan disse er involveret i virksomhedens bæredygtighedsarbejde.
-
N5 – Ledelse: ansvar i forhold til bæredygtighedsspørgsmål
- Virksomheden skal beskrive, hvordan ansvar for bæredygtighed er struktureret internt, og hvilke roller ledelsen har i at fremme bæredygtighed i organisationen.
Business Partner-modul: Krav fra samarbejdspartnere
Business Partner-modulet er til virksomheder, der har behov for at rapportere mere specifikt på ESG-forhold, der efterspørges af investorer, banker eller større kunder. Dette modul kræver også en dobbelt væsentlighedsvurdering og fokuserer på rapportering om specifikke ESG-data.
-
BP1 – Omsætning fra bestemte sektorer
- Virksomheden skal oplyse, hvor stor en andel af dens omsætning, der stammer fra specifikke sektorer, der kan være udsat for klima- eller sociale risici.
-
BP2 – Kønsdiversitet i ledelsen
- Her rapporteres om kønsfordelingen i virksomhedens ledelse og bestyrelse, som en indikator for virksomhedens arbejde med diversitet og inklusion.
-
BP3 – GHG-reduktionsmål (Greenhouse Gas Reduction Goals)
- Virksomheden skal dokumentere sine mål for at reducere drivhusgasser (GHG), samt hvilke konkrete handlinger der er taget for at nå disse mål.
-
BP4 – Overgangsplan ift. at afbøde klimaændringer
- Her beskrives virksomhedens plan for at overgå til mere bæredygtige energikilder og metoder til at afbøde klimaforandringer.
-
BP5 – Fysiske klimarisici
- Dette punkt kræver rapportering om, hvordan klimaforandringer kan påvirke virksomhedens operationer, herunder risici som oversvømmelser, tørke eller ekstremt vejr.
-
BP6 – Farligt affald
- Virksomheden skal dokumentere håndtering af farligt affald, herunder foranstaltninger til reduktion og korrekt bortskaffelse.
-
BP7 – Politikker for egen arbejdsstyrke i henhold til internationale rammer
- Her skal virksomheden rapportere om sine politikker for arbejdsstyrken i overensstemmelse med internationale standarder som FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder.
-
BP8 – Overholdelse af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder
- Virksomheden skal dokumentere processer og tiltag for at overholde OECD’s retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd.
-
BP9 – Overtrædelser af internationale standarder
- Dette punkt kræver rapportering om eventuelle overtrædelser af internationale standarder, herunder FN’s principper og ILO-konventioner, og hvordan disse er håndteret.
-
BP10 – Work/Life balance
- Virksomheden skal rapportere om sine tiltag for at sikre medarbejdernes work/life balance, herunder muligheder for fleksible arbejdstider og orlov.
-
BP11 – Antal lærlinge
- Her oplyses, hvor mange lærlinge virksomheden har ansat, samt hvordan den bidrager til uddannelse og udvikling af arbejdskraften.
VSME-standarden giver SMV’er mulighed for at arbejde struktureret med ESG og opfylde deres samarbejdspartneres krav. Hos ProLution hjælper vi dig med at navigere gennem de forskellige moduler og sikre, at din virksomhed opfylder de relevante krav. Kontakt os i dag for mere information om, hvordan vi kan hjælpe med din ESG-rapportering!
Vi er sociale