Vores historie
ProLution blev grundlagt i 2019 ud fra en klar overbevisning: at rådgivning skal skabe værdi i praksis – ikke blot levere konsulent fremlæggelser. Vi ønskede at tilbyde reel rådgivning, hvor faglighed, erfaring og forståelse for hverdagen i virksomhederne går hånd i hånd.
Som tidligere Head of Production i flere større virksomheder havde Thomas Hjort oplevet, hvordan mange virksomheder stod alene med komplekse krav, uklare standarder og konsulenter, der ofte skabte flere opgaver end løsninger. Derfor blev ProLution skabt – for at hjælpe virksomheder med at flytte sig, få kortlagt eller løst konkrete udfordringer og altid med virksomheden i førersædet.
Fra begyndelsen har den grønne dagsorden været en naturlig del af vores DNA. Bæredygtighed handler for os ikke kun om miljø – men om at drive virksomheder smartere, sundere og mere robust. Før nogen talte om ESG, arbejdede vi allerede med energiforbrug, ressourceoptimering, arbejdsmiljø og mennesker – alt det, der i dag er kernen i ESG.
Efterhånden som ESG er blevet en fast del af erhvervslivets dagsorden, har behovet for viden og forståelse vokset sig større. Det har gjort undervisning og videndeling til en vigtig del af vores arbejde. I dag underviser vi erhvervsledere, teams og ERFA-grupper i, hvordan ESG kan bruges som et praktisk værktøj til forretningsudvikling.
I nyere tid har et vigtigt vendepunkt for ProLution været EU's Omnibus-pakke, som har justeret og præciseret en række af de eksisterende ESG-krav. Ændringerne har bidraget til at flytte ESG-dagsordenen væk fra den tunge, akademiske tilgang og i stedet nærmere den praktiske virkelighed, hvor vores rådgivning hører hjemme – med fokus på høj faglighed, reel erhvervserfaring og konkret værdiskabelse for virksomhederne.
"Vores mission er simpel: at gøre den grønne dagsorden praktisk, forståelig og værdiskabende for danske virksomheder."
- Thomas Hjort, Grundlægger
I dag arbejder vi med mere end 100 danske virksomheder, store som små og sikret over mange millioner kroner i tilskud til investering eller rådgivning. Vi er stolte af at være med til at skabe konkrete resultater og gøre ESG håndgribeligt – til gavn for både virksomhederne og samfundet.
Vores vision er klar: at sikre danske arbejdspladser gennem bæredygtig udvikling.